Legatoverrækkelsen


Hej Krøller!

Som jeg lovede ville jeg fortælle lidt mere om legatoverrækkelsen.
Det var en helt fantastisk aften, og jeg er stadig helt vildt glad. Min mor og mig mødte op i musikhuset ved 18-tiden for at deltage i ceremonien op til overrækkelsen. Hvad vi ikke vidste, var at det var en nytårsgalla, hvilket vil sige at der var champagne, kanapeer og fint tøj alle vegne.
Jeg var meget nervøs fordi jeg ikke helt vidste hvordan overrækkelsen ville foregå, om jeg skulle sige noget, eller om hvor jeg skulle modtage legatet, men alt gik jo godt alligevel!
Jeg blev kaldt op på en trappe foran alle dem som var tilstede til gallaen og så blev der fortalt lidt om mig og min baggrund, hvorefter jeg fik overrakt legatet.

Det var virkelig overvældende at modtage det, i så lang tid har det fyldt ekstremt meget hjemme hos os. Udveksling på gymnasiet er ikke helt billigt, og jeg har bestemt ikke lyst til at lægge pres på min mor, så det var derfor jeg søgte legatet, for at jeg kunne få muligheden for at komme på udveksling på lige fod med mine klassekammerater. Så da jeg endelig stod med legatet i hånden blev jeg simpelthen så overvældet, jeg var lige ved at fælde en tåre. Alle var rigtig flinke og sagde tillykke, så det var bare en fantastisk aften!

Desværre fik vi ikke taget nogle billeder :(

- Julie

Ingen kommentarer:

Send en kommentar